Et bæredygtigt alternativ til de planlagte bebyggelser på Lærkesletten, Stejlepladsen og Selinevej Nord
Københavns kommune har vedtaget, at de tre grønne områder på Amager skal bebygges med boliger og erhverv. Kommunen råder imidlertid over enorme "ubenyttede arealer - nemlig de store veje og trafikkorridorer. Her kan - som alternativ til at bebygge Københavns sparsomme natur - bygges hen over vejene, så trafikken uhindret kan forsætte nedenunder og der kan her skabes plads til boliger, erhverv, gårdrum og infrastruktur ovenpå.
Attraktiv ny bydel med udsigt til Amager Fælled, søer og havnen
I modsætning til de vedtagende planer, bygger man i det alternative forslag ved siden af naturen og skaber samtidig en attraktiv bydel med adgang til offentlig transport i form af en ny station på Øresundsbanen med 5 min. til Hovedbanegården. Her får alle lejligheder en unik beliggenhed med direkte adgang og udsigt til Fælleden, søer og havnen, og her kan nogle af de omkringliggende naturområder indgå som en del af friarealet uden at indtage dem. Et nyt erhvervsområde placeret omkring den nye station, giver direkte jernbaneforbindelse til lufthavnen og hovedbanegården.
Vi skal lære at tænke anderledes for at bevare vores sparsomme natur
Projektet skal ses som et eksempel på det store potentiale der er i at udnytte de store veje til nye byggegrunde, hvor man både fjerner trafikstøjen og helt undgår at indtage naturområder.