Støj er sundhedsskadeligt

I mange kommuner er borgere stærkt plagede af motorvejsstøj, også selvom der er støjskærme langs motorvejene. Støj medvirker til, at mennesker dør for tidligt og får alvorlige sundhedsmæssige udfordringer. Motorvejsoverdækning kan drastisk nedbringe eller helt fjerne støjgener fra motorveje og på den måde både øge livskvaliteten og ejendomsværdien i de berørte områder.

beton armering optum CS
Mange danskere lever med støj

I Danmark er der i dag en vejledende grænseværdi på 58 decibel (dB) for, hvor meget støj vores boliger må være udsat for. Det skønnes, at cirka 30% af boliger i Danmark er støjbelastet over grænseværdien på 58 dB og ca. 19% af disse boliger er endda klassificeret som stærkt belastede med værdier over 68 dB. Ny forskning tyder endda på, at grænseværdien burde ligge endnu lavere end 58 dB.

traditionel støjskærm
Traditionelle støjskærme har kun mærkbar effekt helt tæt på
Støjskærme og jordvolde kan dæmpe støjen op til 6 dB og i sjældne tilfælde mere. En støjskærm afbryder den direkte udbredelse af støjen fra vejen til modtageren, men effekten er kun mærkbar helt tæt på skærmen og har tæt på ingen effekt på fx nærliggende etagebyggerier, hvis de er højere end skærmen. Mange steder er beboere blevet stærkt skuffede over den ringe effekt fra nyinstallerede støjskærme.
Image
Trafikstøj øger risikoen for demens, type 2 diabetes, blodpropper og andre alvorlige sygdomme markant
Ifølge WHO kan støj give søvnforstyrrelser ved at ændre søvnmønstret med opvågninger og kortere perioder med dyb søvn. Hos mennesker, der udsættes for en vedvarende støjbelastning, har man målt forhøjet blodtryk og puls samt øget produktion af stresshormoner. Det medfører en direkte forøgelse af risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper, slagtilfælde og diabetes.

Motorvejsoverdækning er effektiv støjreduktion

I modsætning til traditionelle støjskærme, fjerner en reel motorvejsoverdækning effektivt støjen fra motorvejen både tæt på og på lang afstand. Støjkortene nedenfor viser to eksempler på hvilken forskel motorvejsoverdækning kan gøre i to områder i Høje Taastrup, som i dag allerede har 4-6 meter høje støjskærme, men alligevel er stærkt plaget af støj.
Høje Taastrup - Hedehusene og Fløng
støjreduktion motorvejsoverdækning høje taastrup
Støjkort med nuværende støjskærme på 4-6 meter.
støjreduktion motorvejsoverdækning høje taastrup
Støjkort efter etablering af en let overdækning.
Høje Taastrup - Motorring 4 (O4)
støjreduktion motorvejsoverdækning høje taastrup
Støjkort med nuværende støjskærme på 4-6 meter.
støjreduktion motorvejsoverdækning høje taastrup
Støjkort efter etablering af en let overdækning.